Ledelse
Ledelsen er ansvarlig
for, at organisationen og ressourcerne løbende tilpasses de
ændringer, der opstår i markeds- og konkurrenceforholdene. Ledelsen
må derfor løbende holde sig ajour og vurdere kundernes behov og
gennem disse være på forkant med situationen, herunder konkurrence-
og prisparametre samt leveringssikkerhed.
I Bel Air betragter vi virksomhedens drift som et fælles ansvar.
Vi forventer, at hver enkelt medarbejder til stadighed er opmærksom
på mulige effektivitets- og kvalitetsforbedringer. Ansvar og
kompetence skal uddelegeres i størst mulig omfang for herigennem at
skabe ansvarsfølelse og arbejdsglæde.
Ledelsen lægger stor vægt på, at man er åben og ærlig overfor
hinanden. Der skal være tillid til, at informationer om drift og
samarbejde hurtigt går begge veje i virksomheden.
Samarbejde er en forudsætning - og en
selvfølge i Bel Air.
Målsætning
(klik på den enkelte målsætning for at
se mere)
- - At gøre Bel Air til en international anerkendt
operatør
Dvs. der skal arbejdes intenst med markedsføring på hjemmeside,
profilering i medier samt deltagelse i internationale
konferencer.
- - At gøre Bel Airs organisation klar til enhver
udfordring
Dvs. der skal arbejdes med at sikre virksomheden lever op til
kravene på det internationale marked, derfor vil der blive lagt
stor vægt på en optimal service og logistik. For at opnå dette, vil
det være altafgørende, at der lægges meget stor vægt på at
fastholde og forny vores professionelle og erfarne
medarbejderstab.
- - At gøre Bel Air operationen så optimal som
mulig
Dvs. der skal i planlægnings-fasen lægges stor vægt på den
rigtig sammensatte medarbejderstab og helikoptertype. Der skal
lægges vægt på at tilpasse vore operationer til det enkelte markeds
krav og behov samt udvikle hele operations-koncepter til vore
kunder.
- - At gøre Bel Air's vedligeholdelsesafdeling klar
at udføre større eksterne vedligeholdelseskontrakter
Dvs. det skal sikres, at virksomheden lever op til ISO
certificering 9001, 14001 og Safety Management System samt sikre,
at virksomheden lever op til kravene på det internationale marked,
så mulighederne for erhvervelse af kontrakter forbedres
væsentligt.
- - At gøre Bel Air's sikkerheds- og miljøudvikling
til en integreret del af hverdagen
Dvs. at sikkerheds- og miljøstyring kræver en engageret indsats
af alle medarbejdere hos Bel Air fra indkøb over planlægning,
ledelse og salg til udførelse af operationer og vedligehold.
Sikkerhed og miljø er således noget, der vedrører alle led og
medarbejdere i virksomheden.
Sikkerheden skal være høj og der skal være kvalitet i alt hvad Bel
Air har med at gøre både internt og eksternt.
Bel Air ønsker at blive en af de førende virksomheder i vores
branche når det gælder velvære og arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Målet kan kun opfyldes, såfremt vi alle i virksomheden arbejder mod
samme mål.
Vi vil løbende stille krav til vore leverandører omkring sikkerhed
og miljø.
- - At gøre Bel Air medarbejdere rustet til den
kommende udvikling
Dvs. at medarbejderudvikling er et område, hvor der skal ydes en
intensiv indsats. Der skal afholdes medarbejdersamtaler minimum én
gang årligt, der skal udarbejdes et uddannelses- og karriereforløb
for den enkelte medarbejder både internt og eksternt.
Hver medarbejder skal have sit arbejdsområde beskrevet, således at
der ikke kan herske tvivl omkring den enkeltes ansvar og
råderum.