Medevac helikopter fra Den Helder Airport i tæt samarbejde med NOGEPA under Covid-19 krisen.
I disse tider med mange vanskelige beslutninger der skal tages efter udbruddet af Covid-19, er Bel Air teamet meget glade og stolte over vores samarbejde med NOGEPA og Den Helder Airport i Holland – et fantastisk samarbejde med alle olieselskaber og operatører i hollandsk offshore sektor.
Vores Bel Air team har i samarbejde med NOGEPA lavet aftale om en medevac helikopter, der sikrer medarbejdere på alle platformene i hollandsk sektor. I tilfælde af at den læge der er tilknyttet offshore installationerne vurderer, at en medarbejder der har tegn på COVID-19 symptomer, og at patienten bør transporteres til land og kan rejse med normal helikoptertransport, vil vores team tage sig af transporten med vores medevac helikopter til Den Helder Airport, hvor særlige forholdsregler er på plads til modtagelsen.
Naturligvis vil den lokale Search and Rescue helikopter stadig tage sig af at redde og transportere medarbejdere i tilfælde af livstruende sygdom eller ulykke.
I går eftermiddags havde Bel Air sin første flyvning fra Den Helder med vores medevac helikopter og vi var meget glade for at kunne hjælpe den pågældende medarbejder, der blev fløjet sikkert tilbage til Den Helder.
Alle kan føle sig trygge ved at alle nødvendige forholdsregler er blevet taget både af Den Helder Airport, af olieselskabet og af Bel Air for at sikre at flyvningen blev foretaget med minimum risiko for at sprede eventuel virus.
Vi var meget glade for at kunne hjælpe vores passager med at komme godt hjem og vi ønsker ham god og hurtig bedring og sender vores bedste ønsker til alle i disse ekstraordinære tider. Vi er sikre på at vi i fællesskab kan gøre en forskel, når blot vi alle arbejder sammen for at undgå spredningen af denne virus.
Stay safe,
Susanne Hessellund
Managing Director